Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nyheder

Velkommen til tingenes internet

3. January 2012

Når internettet integreres i de ting vi omgiver os med, kommer det til at fylde mere og mere i vores hverdag – hvad enten vi er bevidste om det eller ej. Fx kan nogle sensorer måle patienters fysiske tilstand, nogle kan måle el-forbrug og andre kan registrere bilers bevægelser i trafikken. Mange af disse data vil være personfølsomme og en af de helt store udfordringer i de kommende år vil være at vurdere i hvilket omfang og under hvilke betingelser, vi som samfund vil tillade, at sådanne data samles centralt.

Udfordringer og potentialer i tingenes internet

3. January 2012

Workshoppen om 'Tingenes internet' havde til formål at kvalificere og understøtte projektets videre forløb og blev afholdt 4. oktober 2011.

Workshoppen havde samlet en række eksperter inden for emnet og der var rig mulighed for at komme med input og blive inspireret af de andre deltagere. Efterfølgende var der være mulighed for at snakke deltagerne imellem og høre mere om projektets videre forløb. Fire eksperter giver deres bud på udfordringer og potentialer ved tingenes internet:

Anette Høyrup
Forbrugerrådet

Den kodede patient

2. January 2012

For første gang i Danmark har praktiserende læger i deres overenskomst med sundhedsvæsnet forpligtet sig til at være tilsluttet det såkaldte datafangst-system, som tidligere har været obligatorisk på hospitalerne.

Datafangst er et lille program, der bliver lag ind i den enkelte læges computer. Via sundhedsdatanettet overfører det diagnoser og resultater fra blodprøver og andre målinger til DAMD, Dansk Almenmedicinsk Sundhedsdatabase.

Flere kan logge ind

Kloge hjem med skønne interfaces

2. January 2012

Du har fødselsdag. Dine venner og familie kommer for at fejre dig. Der er masser af praktiske opgaver. Du føler dig stresset, inden gæsterne overhovedet er dukket op.

Du har helt glemt, hvordan det var i gamle dage, da du også skulle sørge for at holde musikanlægget i gang med numre, der passede til stemningen.

Dengang du selv skulle dæmpe belysningen, skrue ned for varmen og lufte ud, når der blev for hedt på dansegulvet.

Dengang køleskabet ikke automatisk bestilte varer i e-supermarkedet til festmenuen og samtidig huskede de basisvarer, du havde glemt.

Digital identitet på autopilot

2. January 2012

Forbrugerne lægger flere og flere synlige og usynlige oplysninger om sig selv på nettet. Mange klikker ”Ja, jeg accepterer” uden at have læst betingelserne. Både brugere og eksperter famler efter regler og rettigheder, der passer til virkeligheden.

Fysioterapeut Mark Arpe Mortensen fra Åbenrå er bogstaveligt talt koblet på internettet døgnet rundt.
Før han går i seng spænder han et pulsbælte om maven. Bæltet kommunikerer med en iPad-applikation, der registrerer hans hvilepuls. App’en sender besked til mobiltelefonen, der vækker ham automatisk, når signalerne viser, at han er udsovet.

Præsentation af Test dig selv

28. October 2011

Arbejdsgruppen:

  • Bibi Hølge-Hazelton, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet
  • Gregers Hansen-Nord, Almen Praktiserende læge
  • Henriette Langstrup, Center for Medicinske Videnskabs- og Teknologistudier, Københavns Universitet
  • Henriette Mabeck, Dansk Sundhedsinstitut (DSI)
  • Janine Morgall Traulsen, Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, Københavns Universitet
  • John Brodersen, Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet

Test dig selv – hvis du tør

24. October 2011

Når vi taler om it og medier…

20. October 2011

I mange år har fokus været rettet mod, hvorledes it kan forbedre skolens undervisning og medvirke til udvikling af nye undervisningsformer, der er på højde med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Der har været gennemført et utal af udviklingsprojekter, som for de færreste vedkommende dog er blevet til hverdag – efter at projekterne er afsluttede.

Ældste selv-test

20. October 2011

De ægyptiske læger beskriver, hvordan en kvinde kan vande korn af byg og spelt med sin urin og hvis hun er gravid, vil kornene spire. Men ikke nok med det, hvis byggen spirer er det en søn mens spelten vidner om en datter.

Talegenkendelse

18. October 2011

Hvad er talegenkendelse?

Talegenkendelse fungerer således, at en computer genkender lydene fra talen – det dansks sprog har 43 lyde. Lydene bliver sammenlignet med lydene fra programmets ordbog, der vælger det ord, som der er størst sandsynlighed for passer. Programmet bliver ved brug tilpasset brugeren og ordbogen udvides ved, at brugeren tilføjer ord, som programmet ikke kender, og på den måde bliver genkendelsesprocenten højere. Ved regelmæssig brug ligger genkendelsesprocenten på 97-98 %.

Hvordan bliver selvtest lig med mere sundhed?

18. October 2011

Eksperterne peger på, at det første sted at tage fat er reguleringen, som i dag langt fra er god nok. "Man må ikke tro CE-mærkning på nogen måde er tilstrækkelig for brugeren og heller ikke IVD-direktivet, det kan overhovedet ikke dække det," siger Gregers Hansen-Nord, der er alment praktiserende læge og sidder med i Teknologirådets ekspertgruppe på selvtest. Han peger ligesom resten af gruppen på, at testenes kvalitet i dag ikke bliver afprøvet ordentlig. "En helt altovervejende dominerende fare i selv-testning er, at du ikke har tilstrækkelig kvalitetssikring," siger Hansen-Nord.

Skeptisk Forbrugerråd

17. October 2011

Jeres standpunkt er det som skeptisk eller begejstret forbruger?

Vi er helt klart skeptiske, fordi testen af testene simpelthen er så ringe. Så vi er skeptiske i forhold til, hvad er det for et produkt, som folk køber og hvad er det for et resultat, de får ud af det.

Gælder det alle produkter, eller er der nogen som skiller sig ud?

Et område i stor udvikling

17. October 2011

På den internationale messe for medicinalindustrien, MEDICA, der afholdes i Düsseldorf i Tyskland hvert år (16.-19. november 2011) har testene siden 2003 fyldt mere og mere, siger Martin-Ulf Koch, pressechef hos MEDICA.»Det er et marked, der boomer,« siger han og fortæller, at der i dag er mere end 100 forskellige markører, man kan teste på sig selv og i en ny artikel opgør MEDICA det europæiske marked alene til en værdi på ca. 3 mia. Euro.

Borgerne anbefaler…

30. June 2011

Flere og flere kommuner, regioner og politikere vælger at inddrage borgerne tidligt i beslutningsprocesser, for at opnå langtidsholdbare løsninger med en så bred opbakning som muligt fra borgerne. Et eksempel er Kalundborg kommunes borgertopmøde om kommunens klimatilpasningsplan. Kommunen fik borgernes svar på, hvilke løsningsmodeller borgerne hældede mest til. Ved debatrunder fik borgerne diskuteret, hvem der har ansvaret, fordeling af opgaver, og hvorfra økonomien skal komme.

Medborgerskab i fast form

30. June 2011

På årets første solbeskinnede forårsdag tilbragte borgertopmødernes deltagere hele dagen inden for i dunkle haller. De var på hårdt arbejde med at diskutere sundhedsvæsenets værdier og udfordringer i mindre grupper og med hver især at tage stilling til en række konkrete spørgsmål ved hjælp af elektronisk afstemning. Vi bad i slutningen af dagen alle deltagere udfylde et evalueringsark, og det gjorde de fleste. På tværs af de mange deltagere var det de samme grundlæggende tilkendegivelser, som de fleste borgere gav.

Deltagernes oplevelse af borgertopmødet

30. June 2011

Bettina Lund

”Jeg synes det er interessant. Og så synes jeg, at havet og regnen tager for meget af vores land, og at vi gør for lidt ved det. Det bliver mere og mere en del af vores hverdag.”

Har du selv været ramt af oversvømmelser?

Bettina Lund griner, og siger: ”Ja, i min have, det er det eneste. Jeg bor lidt inde i landet, men jeg bor på gammel havbund.”

Hvad synes du om, at kommunen holder borgertopmøde?

”Jeg synes det er genialt, så får de hørt den almindelige borger, hvad han går og sysler med.”

En demokratisk event

30. June 2011

Stemningen i top på Amager

Der står et par imponerende blomsterbuketter på den lille forhøjning, der gør det ud for en scene. Ellers er der ikke meget, der liver op i den store, mørke og triste konferencesal i Bella Center i København – med tykt, blåt tæppe på gulvet, kunstigt lys og langt op til loftet.

Skal sommerhusene eller industrien drukne?

30. June 2011

Når man i en kommune som Kalundborg, der er en del af det såkaldte udkantsdanmark overhovedet kan holde et borgertopmøde om klimatilpasning er det fordi, kommunen er med i et EU-støttet projekt som hedder BaltCICA, fortæller borgmester Martin Damm: ”Det kunne vi ikke have løftet alene i Kalundborg Kommune, men vi har et samarbejde med Teknologirådet og så er vi med i BaltCICA, som er et EU-projekt omkring klimatilpasning, så ved at forene kræfterne, kunne det lade sig gøre at invitere så mange mennesker.”

I fremtiden må vi sejle til Føtex

28. June 2011

Allerede ved første afstemningsrunde stod det fast, at problemerne med stigende vand ikke er fremmede for borgerne i Kalundborg kommune. Dagens første afstemning viste, at 33,9 % af de fremmødte på et eller andet tidspunkt selv har været ramt af det stigende vand. Det var derfor heller ikke meningen, at man skulle diskutere om klimaforandringerne er en realitet- eller hvad årsagerne er. Det man skulle drøfte var: Hvordan tilpasser vi os?

Tavle pc’en rykker ind i hverdagen

28. June 2011

Anders Winther Pedersen er 66 og skolepsykolog. Ikke en mand som man i online verdenen forbinder med betegnelsen ”first mover”.

Ikke desto mindre er Anders en glad og flittig bruger af den nyeste gadget indenfor digital kommunikation, Apples iPad.

Om morgenen ”swiper” han igennem iPad udgaven af sin daglige avis. Han besvarer private mails, læser magasiner og har hentet apps om astronomi og rumforskning, som hans store interesse.

Hvad gør vi ved fedmeepidemien

18. February 2011

 

På vej mod sunde byer - cyklisme i København, New York og Bogotá

4. February 2011

Vi tænker nok ikke over det, men den danske cykelkultur er verdenskendt. I København er cyklismen et levende bevis på en succesfuld social byplanlægningsstrategi – som i årtier er blevet ført i den danske hovedstad. Blandt de første byer i verden har København gjort en målrettet indsats for at forbedre infrastrukturen, sikkerheden og parkeringsmulighederne for byens cyklister. I dag cykler både bankdirektøren og kassedamen dagligt til og fra arbejde.

Gode byer - sunde byer

4. February 2011

Sundhed i byen og lokalsamfundet

Fedme som samfundsproblem

4. February 2011


I Teknologidebats tema om fedme kan du læse en artikel om, hvordan det er gået med ’Det Fede Topmøde’ som fødevarebranchen afholdt i 2005 og som udviklede 13 gode forslag til sunde forbedringer i hverdagen. I artiklen ’Social ulighed i fedme’er der flere forskeres bud på årsager til fedme, geografisk fordeling af epidemien og en målrettet indsats imod særligt udsatte grupper: Børnene, de unge og de kortest uddannede.

’Det fede topmøde’ 05

4. February 2011

I 2005 satte 51 mennesker sig sammen i 48 timer for at komme med ideer til forebyggelse af den truende fedmeepidemi i Danmark. Blandt deltagerne var fødevareproducenter, detailhandel, sundhedsorganisationer, forskere og embedsmænd. Målet var at udvikle konkrete ideer til, hvordan Danmark kan forebygge en fedmeepidemi. Der blev udviklet 13 forslag til et sundere Danmark, og forslagene blev under stor mediebevågenhed overleveret til den daværende Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed samt Fødevareindustriens formand Mogens Granborg som afslutning på topmødet.

Social ulighed i fedme og sundhed

3. February 2011

På Teknologirådets folketingshøring ’Fedme som Samfundsproblem’, som blev afholdt i oktober 2009, pegede flere oplægsholdere på en særlig presserende opgave i bestræbelserne på at bekæmpe fedmeepidemien: At fokusere forebyggelsen på de grupper, der har højest risiko for at udvikle fedme, som er de kortest uddannede, der også har de mindste indtægter.

Ønske: Hvert skolefag sin it

11. November 2010

Hvordan kommer vi videre til en undervisning, hvor hvert fag har sine egne it-undervisningsmaterialer, sine egne tilpassede redskaber, sit eget fag på seminarierne og sin egen forskning på universiteterne, alt sammen designet til et undervisningsunivers med it som en naturlig del af faget? Visionen om mere it i undervisningen var, at it  skulle håndsy og personliggøre den enkeltes undervisning, ikke mindst til glæde for de elever der har det vanskeligt med almindelig klasseundervisning. Det kniber med at få visionen virkeliggjort.

Syntetisk Biologi

10. November 2010

Professor, dr. med Gunna Christiansen er formand for en arbejdsgruppe i Etisk Råd, som  samarbejder med Teknologirådet om udarbejdelse af et debatmateriale om syntetisk biologi, som forventes færdigt i slutningen af 2010.

Hun er internationalt førende inden for forskning i sygdomsfremkaldende mekanismer ved infektioner med flere end 200 publikationer i internationale tidsskrifter og var indtil marts 2010 leder af Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi på Aarhus Universitet.

Det, vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen

10. November 2010

19
Illustration: Mads Laurids Petersen

Det 21. århundredes kompetencer er et stort emne, men man kan undersøge det ud fra en figur, der ikke er mere kompliceret end at den kan kradses ned på en serviet.

Hole in the Wall: Fattige børn lærer uden lærere

10. November 2010

Mens højteknologiske læringsmidler som notebooks, smartboards og e-readers så småt er ved at overtage de gamle analoge læringsmidlers plads i den danske folkeskole, findes der stadig mange steder i verden hvor der knap nok er papir og blyanter nok til alle skoleelever og hvor smartboards ville være meningsløse, alene af den grund at der ikke er adgang til en stabil strømkilde i landsbyen.

Elever underviser klassekammeraterne i it

10. November 2010

Torsdag morgen kl. 08.15 sidder godt 12 elever fra 4-6 klasse på Maglegårdsskolen klar med tændte computere og lysvågne ansigter. Emnet er i dag ”rummet”, og de næste to timer skal eleverne sammen med Kasper Koed, der er folkeskolelærer og pædagogisk it-konsulent på skolen, undersøge, hvordan man  kan lære om planeter og solsystemer ved hjælp af fx Google Earth.

Fra skrivemaskiner til smartphones

9. November 2010

De første computere begyndte så småt at gøre deres indtog i den danske folkeskole i 1980'erne. Det var store monstrummer, som det nærmest krævede et stort kørekort bare for at starte, og det var ofte lærere med baggrund i naturfagene, som stod for undervisningen, der primært gik ud på at lære ti-fingersystemet udenad.

På forskningsseminar om global borgerinddragelse

1. September 2010

2009 gennemførte Teknologirådet i samarbejde med partnerorganisationer fra hele kloden verdens første globale borgertopmøde World Wide Views on Global Warming (WWViews) i forbindelse med FNs klimakonference COP15.

Borgertopmøder har i den vestlige verden været gennemført på både nationalt og regionalt niveau. Men det er første gang, at man har inddraget borgere fra alle dele af verden i den samme deliberative proces.

Nye politiske arbejdsformer

31. August 2010

I de senere år har der været en tendens til at politikere på alle niveauer indhenter råd og ideer hos borgerne om emner eller sager som er komplicerede eller konfliktfyldte. Borgerne i Danmark udgør en stor ressource som gerne stiller sig til rådighed for gennemførelsen af en debat, og som gerne deltager i at udarbejde visioner og planer indenfor al politikskabelse. En borgerkonsultation kan give politiske beslutningstagere et mere solidt ståsted og danne fundament for langtidsholdbare beslutninger, også de mindre populære.

Fremtidens førerløse fartøjer

31. August 2010

Lufthavne har et stort behov for at flytte mange mennesker hurtigt fra sted til sted. Fra parkeringspladser til terminaler, og fra en terminal til en anden. Derfor har lufthavne ofte været i front, når det gælder ny teknologi og persontransport. Det gælder også Personal Rapid Transit (PRT), som er en form for individuel kollektiv transport.

13
Kollektiv transport bliver individuel

Syntetisk Biologi – debat til gavn, ikke til gru

31. August 2010

Syntetisk biologi er det nyeste tilbud i den teknologiske forventningsindustri. Begrebet dækker en ambition om at kombinere ingeniørkunst med biologisk viden i håb om at skabe nye og designede livsformer. Det bliver ofte brugt som betegnelse for den ’næste’ revolution indenfor forskning i nano-og bioteknologi. Foreløbig er syntetisk biologi dog primært en drøm - en forestilling om at vi om nogle (eller flere) år kan skabe noget helt nyt, der kan få revolutionerende effekter.

Ny forskning i menneskemængder øger sikkerheden på festivaler

31. August 2010

”Vi vidste, at vi måtte trække på al ekspertise efter ulykken i 2000 og derfor oprettede vi i første omgang et netværk som senere resulterede i to faste årlige seminarer. Den viden vi har genereret, er dybt forankret i de europæiske festivaler i dag”.

Teknologivurdering

31. August 2010

Teknologivurdering omfatter studier og evaluering af nye teknologier. I en kompleks verden der udvikler sig med stor intensitet, er forskning og anvendelse af nye teknologier ikke kun en sag for forskere og bevilgende myndigheder.

Velkommen til det digitale Teknologidebat

30. August 2010

Bladet Teknologidebat har været en vigtig del af formidlingen til politikere, studerende, forskere, det private erhvervsliv, offentlig forvaltning og almindelige borgere i 25 år.

Med overgangen til en elektronisk udgivelse forlader vi papir og porto; det mister læserne noget ved; bladmediets hurtige mulighed for indblik og overblik, muligheden for at samle og gemme ældre udgivelser og den særlige stoflighed som et trykt magasin har og som nok aldrig kan  blive efterlignet af selv den mest avancerede e-reader. Teknologidebat vil ikke længe komme ind af din brevsprække.