Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nr 2 June, 2011 TEMA: Borgerinddragelse

30. June 2011

En demokratisk event

I gamle dage var forsamlingshuset stedet hvor borgere og politikere mødtes og havde lejlighed til at lytte til hinanden. Man sang fra Højskolesangbogen eller Arbejdersangbogen. Som regel var der også kaffe og blødt brød. Eller øl og vand. Og næste dag var der referat i lokalavisen. Forsamlingshuset lever endnu. Ikke mindst op til valg. Men ellers skal der mere til for at skabe interesse om det folkelige demokrati. Måske er borgertopmøder forsamlingshusets afløser.

Af Thomas Klenow With

Stemningen i top på Amager

Der står et par imponerende blomsterbuketter på den lille forhøjning, der gør det ud for en scene. Ellers er der ikke meget, der liver op i den store, mørke og triste konferencesal i Bella Center i København – med tykt, blåt tæppe på gulvet, kunstigt lys og langt op til loftet.

Alligevel er stemningen i top denne koldt forblæste lørdag i marts langt ude på Amager. Omkring 200 borgere sidder om runde borde og diskuterer det danske sundhedsvæsen. Der tales og lyttes med interesserede øjne. Og spørger man, så er deltagerne rigtigt glade for muligheden for at være med.

”Det er sådan her demokratiet fungerer bedst, altså når man lytter til hinanden i åben dialog,”

siger Hanne Kjær, der er pensioneret lærer.

Lignende møder holdes i landets øvrige regioner. Til sammen er over tusinde borgere samlet til store møder fem forskellige steder i landet. Samtidigt. Ud fra skriftlige oplæg og debatfilm diskuterer de nogle af de udfordringer, der trænger sig på i det danske sundhedsvæsen. Og i flere omgange stemmes der. Om brugerbetaling for eksempel. Eller om der skal stille krav til folk for at komme i behandling.

Stemmerne registreres med individuelle bokse. Hver deltager får sin egen lille boks med stemme-knapper på. De første afstemninger drejer sig om køn og alder. Resultatet lejres i stemmeboksen.  På den måde kan man for eksempel se, om unge kvinder stemmer anderledes end gamle mænd.

Så snart afstemningen er slut kastes resultaterne op på det store lærred i salen, så deltagerne kan se, hvor de står i forhold til flertallet i salen. Og ved slutningen af dagen sammenholdes resultaterne med, hvad der er stemt ved de øvrige borgertopmøder rundt om i landet.

Det er som at sidde midt i en interaktiv meningsmåling.  Og måske tilmed af højere kvalitet. Det mener i al fald sekretariatschef Lars Klüver fra Teknologirådet:

”Man får reflekterede svar i modsætning til den almindelige meningsmåling. Deltagerne har haft tid til at overveje svarene. Og de har forberedt sig ud fra det materiale, de har fået tilsendt, fordi de vidste de skulle til møde. Og det er specielt. Erfaringsmæssigt ved man nemlig, at folk ikke læser materiale de får sendt i forbindelse med undersøgelser.”

Takket være den computerstyrede afstemning er det muligt at samle resultaterne fra hele landet og køre dem sammen. Og så får regionernes pressefolk travlt med at formidle de mest markante resultater. Nemlig borgernes villighed til brugerbetaling og ønsket om at stille krav for behandling. Allerede inden mødet er slut sendes pressemeddelelser ud. I aftenens nyhedsudsendelser – både landsdækkende og regionalt er der indslag om topmøderne. I Søndagsviserne fylder borgertopmødets resultater også godt. Det er en vellykket demokratisk event.

Massiv dækning af DR

Borgertopmøde blev brugt som kulmination på to ugers fokus på sundhedsvæsenet.

Danmarks Radio kørte det store skyts i stilling i forbindelse med dækningen af Borgertopmødet om sundhedsvæsenet. Både i tv og radio blev der rapporteret flittigt fra mødet.

DR har været med i planlægningen fra starten tilbage fra sommeren 2010, hvor nyhedsdirektør Ulrik Haagerup besluttede sig for en kampagne om sundhedsvæsenet i forbindelse med Borgertopmødet:

”Det harmonerer fint med det, vi kalder de konstruktive nyhedsformidling. Vi skal ikke bare være dem, der dynger problemerne op overfor de folkevalgte. Vi tvinger også os selv til at finde ud af, hvad der kan gøres ved det. Og der er sundhedsvæsenet et rigtigt godt emne,” siger Ulrik Haagerup:

”Sundhedsvæsenet er velfærdssamfundets største udgiftspost. Udgifterne stiger hurtigere end de ekstra penge, der bliver tilført. Det synes vi var et spændende dilemma."

DR lavede indslag om sundhedsvæsenet i 14 dage op til Borgertopmødet og ugen inden blev der holdt to små møder, hvor en gruppe borgere og en gruppe politikere skulle foretage prioriteringer i sundhedsvæsenet.

”Borgertopmødet var en god kulmination, der bekræftede, at der blandt den brede gruppe borgere er et langt større mod til at foretage skarpe prioriteringer end ventet. På den måde var borgertopmødet en fin begivenhed. Men man skal ikke regne med, at vi vil dække et hvilket som helst borgertopmøde. Det skal være orkestreret, så indholdet er relevant,” siger nyhedsdirektøren.

Spillet foregår på politikernes bane

Som event signalerer borgertopmødet, at borgerne bliver taget alvorligt - men det forpligter også.

”Det drejer sig vel først og fremmest om, at borgerne skal hjælpe politikerne med den suppedas de står i. Politikerne står overfor nogle kontante sparekrav, og ved at stille en række spørgsmål til borgerne bliver det nemmere senere hen at træffe de vanskelige beslutninger.”

Sådan lyder vurderingen af fænomenet borgertopmøde fra en af Danmarks førende demokratiforskere, professor Jens Hoff fra Københavns Universitet:

”Men man skal huske på, at spørgsmålene kommer fra politikerne. Der er dem, der sætter dagsordenen. Deltagerne bliver nødt til at acceptere præmissen. Det er implementeringspolitik. Banen er kridtet op. Men det har stor betydning for politikerne, at de kan komme og sige, at nu har vi hørt på borgerne, vi har været i dialog med dem, og de siger nogenlunde det samme, som det vi gør. På den måde kan borgertopmødet give en højere grad af legitimitet til de beslutninger, der bliver truffet."

”Men der er også en form for binding på det her. Balladen kan komme, hvis politikerne pludseligt ønsker at gøre noget helt andet. Hvis der kommer voldsomme sparekrav, der går helt imod det, der er kommet frem på mødet. Så det virker begge veje.”

”Ved at iscenesætte borgetopmødet som en event, signalerer man, at borgerne er vigtige – og man kalder det et topmøde for at understrege, at det her er alvor og er forbundet med høj prestige – det er et dejligt nysprog,” siger professor Jens Hoff.

Vanskeligt tværsnit

I Region Hovedstaden blev der sendt breve ud til 6000 tilfældigt udvalgte borgere. Af dem meldte 900 tilbage, at de gerne ville bruge en lørdag eftermiddag på at diskutere sundhedsvæsenets fremtid. Af dem blev 250 valgt ud – så repræsentativt som muligt – og på dagen var der så i alt 200, der mødte op.

Trods forsøget på at samle et tværsnit af befolkningen, var godt over halvdelen af de fremmødte dog over 50. Det samme i resten af landet. Der var kun få under 30 år – ligesom der var meget langt mellem deltagere af anden etnisk herkomst end dansk.

Vox pop

Pas på de svage

Laurids Rolighed Larsen, 52, landinspektør

Føler sig både heldig og privilegeret ved at blive udvalgt, og syntes det var en borgerpligt at deltage. Han har dog også en stærk fornemmelse af, at borgermødet ikke var repræsentativt. Det skal man tage højde for i forhold til konklusionerne:

”Vi kunne se på mødet, at der var en overraskende villighed til egenbetaling og til at stille krav til den enkelte borger. Men man skal passe på, at de svage ikke bliver tromlet. Problemet med afstemningerne er, at de ressourcesvage borgere er stærkt underrepræsenterede. Det slog mig også, at der var meget få af såkaldt anden etnisk herkomst – hvis der overhovedet var nogen. Så resultaterne skal tages med forbehold.”

”Politisk kan borgertopmødet bruges til at sætte fokus på nogle ømme punkter. Og for politikere, der ønsker stramninger kan resultaterne fungere som en legitimering for de beslutninger, som de tror er upopulære, siger Laurids Rolighed Larsen, der mener, at formen fungerede godt:

”Der var 20-25 minutter til at diskutere, og så skulle man stemme. De korte seancer gjorde, at diskussionerne ikke nåede at køre i ring. På den måde var der god balance mellem oplæg, drøftelse og afstemning.”

Hvor var politikerne?

Søren Rasmussen, 62, efterlønner, fhv. museumsassistent

Var som flere andre dybt skuffet over, at kun 18 ud af 41 regionspolitikere mødte op til borgertopmødet i Region Hovedstaden.

”95 procent af det de foretager sig, drejer sig om sundhedsvæsenet – alligevel var det ikke engang halvdelen af politikerne, der gad møde op for at høre, hvad borgerne havde at sige.”

”Selv bed jeg mærke i, at holdningen til de kildespørgsmål, afspejlede den almindelige politiske diskussion. Når man taler om at spare, så taler man om at spare på behandlinger – i stedet for at tale om graden af overadministration. Det er som om man er bange for at kritisere selve systemet.”

”Når det gælder den demokratiske effekt, så må man da håbe, at resultaterne bliver brugt. Mon ikke det bliver som en slags alibi, hvor man henviser til resultaterne, bøjer dem lidt, og så gør man ellers som man alligevel ville have gjort. Men ideen om et borgertopmøde er naturligvis rigtig god.”

Barske holdninger

Marianne Pedersen, 51, ingeniør

”Det gjorde indtryk, at der var så mange barske holdninger. For eksempel om at stille krav til patienten i forbindelse med en operation. Det kunne være om at tabe ti kilo. Og hvis man ikke gjorde det, så skulle man bare ikke opereres. Det mente majoriteten, og det overraskede mig.”

”Det samme gjaldt brugerbetaling. Der blev virkelig båret ved til politikernes bål. Da jeg kom hjem og tændte for nyhederne, kunne man se afstemningerne fra mødet blev bragt rigtigt mange steder. Borgertopmødet har virkeligt været med til at sætte fokus på de her ting.”

”Arrangementet var godt. Men jeg synes, det er forargeligt, at så få af politikerne mødte op – i betragtning af, hvor mange borgere, der valgte at bruge deres lørdag på det.”

God idé med politikere som bordformænd

Phillip Hougaard, 22, stud.ha.jur.

Synes han fik en enestående chance, en stor oplevelse og en mulighed for at bidrage lille smule til samfundet:

”Jeg synes, det var en ekstremt god idé at have politikerne med som bordformænd. En af dem sagde, at han var meget forundret over, det der var blevet sagt. Og jeg kan da virkeligt ønske mig, at de sætter sig ned og kigger på resultaterne.”

”Ellers var det godt, at der blev byttet rundt, så man ikke sad ved samme bord formiddag og eftermiddag – men der kunne godt være byttet endnu mere om. Man kunne godt have blandet mellem tre borde, så man hele tiden fik nye syn. Allerede efter den første debatrunde havde man jo gennemskuet de andres holdninger.”

”Der var også problemer med at disponere. Vi brugte meget tid på etiske spørgsmål om, hvor mange penge man skulle bruge på behandling til folk, som er ved at dø. Det er jo meget følsomt. Men det gjorde også, at vi ikke nåede de øvrige emner i runden.”

Hvor var psykiatrien?

Kirsten Høholt, 31, førtidspensionist, manio-depressiv, arbejder 8 timer om ugen med løntilskud

”Jeg synes programmet, var meget hårdt presset, og der var meget lidt tid til at nå at tænke sig om. Der kunne meget gerne have været lagt flere pauser ind. Der var knapt tid til at gå på toilettet. Måske havde det hjulpet, hvis vi havde haft spørgsmålene på forhånd. Der var alt for kort tid til at tænke sig om.”

”Som psykiatrisk patient savnede jeg noget mere om psykiatrien. Det undrer mig, at der ikke var flere spørgsmål i retning af, hvordan man indretter systemet bedre for den slags patienter.”

”Og så undrer det mig også, at der ikke var flere politikere med. De burde sidde ved hvert bord, så de kunne høre på alle de fine nuancer, der bliver talt om. Det er ikke nok bare at se på afstemningsresultatet. Det er jo politikerne, der formulerer spørgsmålene. Så man kan godt sige, at vi bliver taget som gidsler for, det de ønsker svar på.”

Øger presseomtale

Kenneth Kristensen Bernth, medl. af Region H for Dansk Folkeparti

”Som event er borgertopmødet positivt. Det er med til at generere en hype, at det foregår flere forskellige steder i landet med mange mennesker – det genererer en interesse fra pressens side og dermed øger det også omtalen, så det er da positivt. I forhold til om det fungerer som alibi for politikerne, så vil jeg sige, at det kan man måske føle som borger, hvis man tilhører et mindretal i forhold til synspunkter, man ikke kan lide. For mig som politiker var det interessant at se, hvor langt borgerne ville gå i forhold til brugerbetaling og i forhold til, at de ligefrem vil nægte behandling til folk, hvis de ikke lever op til det, man kræver af dem. Så langt vil jeg ikke selv gå.”

Giver kvalificeret debat

Birgitte Kjøller Pedersen, medlem af Region H for SF

”Borgertopmødet er et udmærket redskab for politikerne, fordi det er velforberedt. De borgere der deltager har fået en baggrundsviden, de har fået forudsætninger for at diskutere og det er meget givende. Ved almindelige borgermøder skal man gerne starte forfra. Afstemningsresultaterne giver et fingerpeg om, hvad der kan være gangbart, og hvad der ikke kan. Men jeg forstår da godt hvis nogle synes, de er blevet brugt som gidsler. Hvis man kigger materialet igennem, så kan man jo se, at det lægger op til brugerbetaling – for eksempel ved, at man fortæller folk, at vi går otte-ni gange til lægen i snit. Det kommer jo bag på dem. Og så regner de hurtigt ud, at der må være nogle der går 20 gange. Men de forstår jo ikke den store sammenhæng.”

Foto: Gert Ellegaard