Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nr 2 June, 2011 TEMA: Borgerinddragelse

30. June 2011

Skal sommerhusene eller industrien drukne?

Klimaforebyggelse er en global diskussion, mens klimatilpasning er lokal. Det mener Kalundborgs borgmester Martin Damm. Og det gjorde man så alvor af i Kalundborg den 5. marts, hvor 500 af byens borgere lagde vejen forbi Kalundborghallerne for at deltage i et borgertopmøde om klimatilpasning i kommunen.

Af Lisbeth Lyngse

Når man i en kommune som Kalundborg, der er en del af det såkaldte udkantsdanmark overhovedet kan holde et borgertopmøde om klimatilpasning er det fordi, kommunen er med i et EU-støttet projekt som hedder BaltCICA, fortæller borgmester Martin Damm: ”Det kunne vi ikke have løftet alene i Kalundborg Kommune, men vi har et samarbejde med Teknologirådet og så er vi med i BaltCICA, som er et EU-projekt omkring klimatilpasning, så ved at forene kræfterne, kunne det lade sig gøre at invitere så mange mennesker.”

BaltCICA projektet arbejder med de problemer, som klimaforandringerne forventes at forårsage i Østersøregionen. Koncentrationen af ​​store dele af befolkningen og mange større byer i kystområder gør regionen særlig følsom over for klimaforandringer. Ændringer i nedbørsmønstrene vil i fremtiden medføre oversvømmelser og stigende vandstand, der ikke kun vil påvirke bebyggede områder, men også kan vanskeliggøre adgangen til rent drikkevand når saltvandet i havet stiger. BaltCICA arbejder på at forberede regioner og kommuner til at håndtere et foranderligt klima ved hjælp af bl.a. klimaændringsscenarier.

Problemerne skal på bordet

Teknologidebat har spurgt Kalundborgs borgmester Martin Damm, om kommunen må forvente større problemer i forhold til klimaændringer end andre kystnære kommuner.
”Vi har nogle områder med nogle udfordringer i, det så vi under stormfloden i 2006”, siger han. ”Både sommerhusområder og helårsbebyggelser kan blive et problem, og det skyldes, at vi har både det kystnære, men vi har også et stort sø og å system, så vandet kan komme fra begge sider.”

På borgertopmødet ridser kommunens teknik-, udviklings- og kulturdirektør Claus Madsen Kalundborgs problemer op: Sejrø er allerede truet af salt i drikkevandet. Havnsø er i risiko for oversvømmelser, og nogle veje vil forsvinde. Ved Saltbæk vig er et stort naturområde i fare.
Der er risiko for saltvandspåvirkninger i Tissø. Store sommerhusområder, en stor del af Reersø med de haleløse katte, en del landbrug og et industriområde på havnen risikerer at stå mere eller mindre permanent under vand i 2090, hvis man ikke gør noget for at forhindre det. Så der er nok at tage fat på: Hvor drastisk skal man gå til værks i kommunen? Skal man bygge store fremskudte diger langs hele kysten? Eller må man acceptere, at der er områder, man ikke kan beskytte mod det stigende vand?

For Kalundborgs Borgmester har topmødet to formål. Det ene er, at borgerne bliver klogere på, hvad klimatilpasning går ud på. Det andet er at høre borgernes holdning til nogle emner, som skal indgå i kommunens klimatilpasningsplan. En sådan plan kan indebære, at der skal tages nogle ubehagelige beslutninger. Det kan være man skal sige til nogle, at de ikke længere kan bo, hvor de bor, eller at de må opgive deres sommerhus. Vi spurgte Martin Damm, om et borgertopmøde kan være en hjælp til at tage sådanne ubehagelige beslutninger.

”Det kan det godt være,” sagde han. ”Problemer går jo ikke væk, fordi man ikke snakker om dem. Så vi skal have dem op på bordet og finde ud af, hvem, der gør hvad, og hvem, der betaler. Er det den enkelte grundejer, der har ansvaret? Eller er det kommunen eller staten? Hvis vi får udredt det, så er vi også klar til at løse opgaven, når vi skal i gang med det. Udover at være borgmester i Kalundborg er jeg formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, så jeg har også hele diskussionen med ministerierne inde på livet. Og vi arbejder med det, vi kommer tættere og tættere på en ansvarsfordeling. Der er nogle love, vi gerne vil have lavet om. Ved de kystnære områder er det den enkelte grundejer, der har ansvaret. Men kan man få grundejerne i fællesskab til at træffe en beslutning om at sikre sig på en fornuftig måde? Det har vist sig svært mange steder, og vi kunne godt tænke os, at kommunen får en aktiv rolle. At vi tager bolden op, hvis de ikke kan komme i gang.”

Vi kan ikke hjælpe alle

Martin Damm er sikker på, at resultaterne af dagens diskussioner og afstemninger vil blive brugt som et værktøj i arbejdet med kommunens klimatilpasningsplan. Og efterhånden som dagen skrider frem, tegner der sig et billede af, at de fremmødte borgere er mest indstillede på at redde værdierne i selve Kalundborg by, og lade landejendomme og sommerhuse sejle deres egen sø, men det er Bertel Stenbæk, der er formand for Kalundborgs teknik- og miljøudvalg ikke ked af:

”Det er også sådan jeg har opfattet det,” siger han. ”Og det er jeg sådan set glad for, forstået på den måde, at jeg kunne frygte, at når folk så, hvordan det kommer til at gå, så ville de bygge diger rundt om det hele, og det mener jeg ikke er realistisk. Det er klart, at i Kalundborg by, hvor vi har store værdier og store arbejdspladser, der må man, hvis det er muligt, investere noget i at passe på det.”

Men Bertel Stenbæk er ikke blind for, at dagens afstemninger måske afspejler, at halvdelen af deltagerne kommer fra Kalundborg by. ”Vi har holdt et pilotprojekt på Reersø,” siger han. ”Og da gav beboerne udtryk for, at de godt ville have beskyttelse. Så hvis du spørger dem og sommerhusejerne, så vil de godt have en større grad af beskyttelse.”

Har I allerede en plan i kommunen, eller bliver der taget hensyn til de ting folk siger i dag?
”Der bliver taget hensyn til det. Planerne vil blive udarbejdet ud fra det vi hører i dag. Selvfølgelig har vi haft en ide om, hvad vi vil gøre, men der er ingen tvivl om, at man vil lytte til det her. Det er jo også lettere for os som politikere at gå ud og få gennemført nogle ting, hvis man har på fornemmelsen, at der er opbakning til det,” siger Bertel Stenbæk.

Der er nogle af de beslutninger, der skal tages i forbindelse med klimaændringerne, som er ubehagelige, fordi det vil gå ud over nogle mennesker. Gør et borgertopmøde det lettere, at tage de beslutninger?

”Det håber jeg det vil gøre, for man kan jo ikke gøre alle tilfredse. Der vil være nogle landmænd, der bliver skuffede, hvis vi ikke passer på deres marker. Der vil være nogle sommerhusejere, der siger, at nu bliver mit sommerhus jo værdiløst om nogle år. Og vi er nødt til i helhedens interesse at spørge, hvad kan vi løfte som samfund? Hvad er det, vi bedst kan undvære? Der er jo nogle ting, vi må lade naturen tage sig af. Jeg tror det gør det lettere, at vi har en fornemmelse af, hvor borgerne er. Og det får vi i dag, når der er så mange, der er mødt op.”

Man kunne jo indvende, at problemstillingerne omkring klimatilpasning er så komplekse, at man ikke kan nå at sætte sig ind i på en dag.
”Hvis folk har set på baggrundsmaterialerne, hører oplæggene i dag og hører de andre rundt om bordet, så tror jeg, at de – selvom de måske ikke har forstået det hele - har en opfattelse af det og en mening om det. Jeg føler, at vi har taget 500 mennesker 50 år ud i fremtiden og givet dem en oplevelse for en dag. Jeg tror, at vi sender et budskab ud om, at der er en fremtid, vi bliver nødt til at forholde os til.”

Foto: Klaus Petersen