Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nr 1 February, 2011 TEMA: Fedme som samfundsproblem

4. February 2011

Gode byer - sunde byer

Byer og deres forvaltning har et kollektivt ansvar og en forpligtelse i forhold til at inkludere, inspirere og invitere til bevægelse og fysisk aktivitet i byrummet. Bevægelse skaber foruden sundere borgere også mere liv mellem husene. Ikke alene i Danmark, men over hele verden står byer, bæredygtighed og sundhed højt på dagsorden: der er øget fokus på hvordan ’grønne’ teknologier og ’intelligente’ løsninger kan skåne miljøet og samtidigt skabe vækst i verdens byer. Men, kan de fremmeste teknologier også skabe sunde byer, der er gode at leve og bevæge sig i? Det vil denne artikel se nærmere på.

Af Signe Cecilie Jochumsen, Dansk Arkitektur Center

Sundhed i byen og lokalsamfundet

Sundhed er en af de grundlæggende forudsætninger for en bæredygtig levevis i byen og altafgørende i udviklingen af en sund by. Byer danner de fysiske, sociale og miljømæssige rammer for størstedelen af klodens befolkning - og spiller derfor en vigtig rolle i at fremme sund livsstil. Men, at skabe sundhed i byen – at skabe sunde byer – er lettere sagt end gjort. Særligt i et (by)samfund hvor borgerne med tiden er blevet vænnet af med at bevæge sig mere end højest nødvendigt: Vi sidder meget og bevæger os for lidt i løbet af en dag. Vi sidder på vores arbejde. Vi sidder når vi bliver transporteret. Vi sidder når vi kører hjem. Vi sidder meget i hjemmet. Vi sidder foran computeren. Vi sidder når vi spiser – og foran tv’et – ja, der sidder vi også. I det hele taget bevæger vi os langt mindre i dag end hvad vi gjorde før bilen blev vores foretrukne transportmiddel. Hvad nu hvis byer kunne fremme fysisk aktivitet og sundhed i byen?

Helbred og livsstil

Overvægt, fedme og andre livsstilsrelaterede sygdomme er først og fremmest til fare for den enkelte, men også en enorm samfundsudgift, som staten og byerne hvert år bruger enorme ressourcer på. Sundhed handler ikke alene om den enkelte borgers eller gruppers fysiske helbred og livsstil. Hos verdensorganisationen WHO, defineres sundhed som

”….en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og social velvære, og ikke blot fravær af sygdom og gener”

. Sundhedsfremmende initiativer bør derfor ikke blot handle om at minimere sundhedsskadelige faktorer som inaktivitet, dårlig kost, luftforurening m.m. Det handler også om at foregribe sociale, kulturelle og psykiske problemer som ulighed, ensomhed og isolation gennem eksempelvis arkitektur og byplanlægning.

Det gode byrum ifølge Jan Gehl

Byen har en vigtig opgave i at sætte rammerne for et sikkert, tilgængeligt og inspirerende byrum at være og bevæge sig i. Byen har en social opgave i at skabe de bedst tænkelige rammer hvor byens borgere kan føle sig hjemme. Det første (og måske største) skridt på vejen er, at gøre det nemmere for folk at lade bilen stå til fordel for cyklen eller offentlige transportmidler. Ifølge arkitekt og professor i planlægning Jan Gehl  skal byer invitere til transport- og bevægelsesformer som cykling og gang frem for kørsel i bil. Her handler sundhed i byen altså ikke om at opføre flere idrætsanlæg eller udendørs løbebaner, men om at skabe et mere levende og imødekommende byrum, der inviterer folk til at bevæge sig i det.

Beskyttelse, komfort og herlighed

Jan Gehl opstiller tre kvalitetskriterier for det gode byrum: beskyttelse, komfort og herlighed. Beskyttelsen er især fokuseret på, at byrummet er sikkert for de ’bløde’ trafikanter – fodgængerne og cyklisterne. Komfort i byrummet opnås ifølge Gehl ved, at der er gode muligheder for at stå, gå og sidde, sammen med andre eller for sig selv. Herlighedsaspektet knytter sig til den menneskelige skala, som skal sikre, at borgerne oplever byens herligheder, arkitekturen og de særlige steder på bedste vis. De tre kvalitetskriterier er med til at skabe det, for Jan Gehl, gode og sunde byrum.

Bevægelse mellem husene

En sund by betyder først og fremmest, at de grundlæggende miljøforhold – luft, jord, vand mv. – er i orden. Den sunde by har minimeret den ’hårde’ trafik og giver let adgang for de ’bløde’ trafikanter. I lyset af Gehl’s kriterier for den gode by kan man sammenfattende sige, at det der betyder mest for bylivet og udviklingen af den sunde by, er det eksisterende trafiknet – de allerede anlagte parker, byens mellemrum, de offentlige rum, gaderne og cykelstierne – idet de udgør byens fysiske rammer og udgangspunkter, hvor livet og bevægelserne i byen finder sted. Byen – arkitektur og planlægning – kan medvirke til at fremme sundhed i byen.

Cyklisme i København / I Bike CPH. Foto: Venligst udlånt Troels Heien