Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nr 1 February, 2011 TEMA: Fedme som samfundsproblem

4. February 2011

På vej mod sunde byer - cyklisme i København, New York og Bogotá

Ikke kun det danske sundhedssystem er under pres. Hvis ikke det stigende antal alvorlige livsstilssygdomme falder, vil verdens sundheds- og velfærdsmodeller (eller mangel på samme) ikke bibeholde samme standard eller udmønte sig, som de burde. I København er borgerne hverken miljøaktivister eller motionister – de bruger cykelen som transportmiddel fordi det er nemt, hurtigt – og sundt. I verdens mest tætte og trafikerede byer – fra New York til Bogotá - bliver nye transportplaner og cykelstier nu anlagt ud fra danske/københavnske principper for at fremme folkesundheden, skåne miljøet og øge indbyggernes livskvalitet.

Af Af Signe Cecilie Jochumsen, Dansk Arkitektur Center

Vi tænker nok ikke over det, men den danske cykelkultur er verdenskendt. I København er cyklismen et levende bevis på en succesfuld social byplanlægningsstrategi – som i årtier er blevet ført i den danske hovedstad. Blandt de første byer i verden har København gjort en målrettet indsats for at forbedre infrastrukturen, sikkerheden og parkeringsmulighederne for byens cyklister. I dag cykler både bankdirektøren og kassedamen dagligt til og fra arbejde. Cykelstier, cykelparkeringer, cykellysregulering og cyklister præger det bybilledet – og lige nu arbejdes der på at gøre København til ’Verdens bedste cykelby’ i år 2015. Der findes godt 340 km cykelsti i København og langt størstedelen af de store veje er udstyret med cykelstier. Infrastrukturen er tilrettelagt, så den tager hensyn til de godt 150.000 borgere, der hver dag vælger cyklen som transportmiddel - og som tilsammen tilbagelægger over 1,17 millioner km om dagen.

Et kig ud i verden…


Hvor mere end 30% af indbyggerne i København cykler dagligt, vælger kun 1½ % i New York cyklen på arbejde. Men i løbet af de kommende år vil det tal formentligt stige. Borgmester Michael Bloomberg har udformet en transportplan, som skal anlægge 6.000 km. cykelsti i byen. En proaktiv indsats på cykelområdet er kombineret med, at bilernes kørebaner skal indskrænkes i de mest belastede områder. Planen har derfor både til formål at mindske bilkørslen, CO2-udslippet og gøre det lettere for folk at transportere sig sikkert på cykel i byen.


Den colombianske hovedstad Bogotá var tidligere præget af uroligheder og stor ulighed. Selvom kun 20% af borgerne kørte i private biler, blev størstedelen af de offentlige midler brugt på infrastruktur til byens få private bilister. Alligevel formåede Bogotás borgmester Enrique Peñalosa i begyndelsen af det 21. årh. at foretage en række radikale sociale tiltag for at vende byens negative udvikling. Han understregede bl.a. uligheden mellem rig og fattig og satte målrettet ind for at fremme cyklisme og et fodgængervenligt byrum til majoriteten – de 80% af borgerne – som ikke havde egen bil. Blandt initiativerne var bilfrie dage, hvor Bogotás 120 km blev afspærret for biler, så indbyggerne kunne gå eller cykel rundt i de bilfrie gader.


Byer i bevægelse


Gågaderne, stierne, parkerne og pladserne er byens (u)udnyttede rum og rammer for bevægelse i byen. Forskning på området påpeger at bevægemønstret og idrætskulturen i større byer bliver stadig mere selvorganiseret og individualistisk.  Der dyrkes mere selvtilrettelagt motion som løb, gang og cykling - og mindre organiseret holdsport. Mere foregår udendørs og mindre indendørs. Men at indrette byerne så de giver plads til de nye bevægelsesformer, sker ikke over én nat eller inden for en regeringsperiode. At foretage ændringer på det niveau kræver foruden en langsigtet plan, samarbejdsvilje på tværs af partierne, de professionelle aktører og borgerne.


På vej mod sunde byer og borgere


Sammenfattende kan man sige at foregribelse af livsstilssygdomme, øget livskvalitet for udsatte grupper og miljømæssige hensyn er kun nogle af de indsatsområder, der knytter sig til sundhed i byen. En forbedring af byens ’bløde’ trafiknet – fortove, stier, gågader og cykelstier – vil gøre byen mere imødekommende overfor borgerne og deres bevægelse i byrummet. En sådan satsning på sundhedsområdet, kan vise sig at være en langsigtet investering i byen og borgerne. Men for at høste de rigtigt store gevinster af en øget indsats på sundhedsområdet i byen, bør forskning og brugerinddragende undersøgelser medtænkes, som løftestang og bevismaterialet for hvor, hvordan og for hvem der skal sættes særligt ind overfor. Den sunde by bygger bro mellem byens og borgernes rum – mellem folkesundhed, livskvalitet og social velvære – og Danmark/København har en særlig mulighed for at afprøve og udvikle sunde byer – som peger fremad og vise andre byer vejen til sundhed i byen.


Jan Gehl:

”En vigtig demokratisk funktion er at møde sine medmennesker i det offentlige rum - og bevæger du dig i byen, har du mulighed for at lære af dit medsamfund.”


”Cykler er vigtige: Vi bruger cykler til at blive hurtigere fodgængere, ikke som ekstremsport. På den måde minder det at cykle meget om at være fodgænger. Det er let at påbegynde og afbryde handlingen".


Om Jan Gehl


Jan Gehl er professor for byplanlægning på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han tog sin BA og MA i arkitektur på Kunstakademiets Arkitektskole i 1961 og begyndte herefter sit arbejde som arkitekt. I 1966 fik han et 5 års researchlegat til at studere formen og brugen af det offentlige rum. Dette arbejde gav anledning til Jans første bog, ”Livet mellem husene”. Jan Gehl har undervist på Arkitektskolen siden 1971 som lektor, senior lektor og nu professor for byplanlægning. I 1988 blev det nye Center for Byplanlægning CBP etableret på Arkitektskolen med Jan Gehl som leder. Derudover er han også den grundlæggende partner af Gehl Architects – Urban Quality Consultants.  Jan’s idéer og tilgang til design og planlægning af det offentlige rum inkorporerer den sidste nye teknologi uden at miste overblikket over folks oplevelser af hverdagen og handlinger i det offentlige rum. Som partner i Gehl Architects har han gjort tjeneste som konsulent i flere forskellige lande og byer herunder København, New York og Melbourne i Australien.


Uvalgte publikationer af Jan Gehl:


Livet mellem husene, 1971
Byens Rum – Byens Liv, 1996 (m. Lars Gemzøe)
Nye Byrum, 2001 (m. Lars Gemzøe)
Byer for mennesker, 2010


Andet litteratur:


Henri Lefebvre, The Urban Revolution, 1970
Jane Jacobs, The Death and Life of Great American Cities, 1961
Sigfried Giedion, Space, Time and Architecture: the growth of a new tradition, 1941
Steen Eiler Rasmussen, Om at opleve arkitektur, 1957


Links:


Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Center for Idræt og Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole:
Bæredygtige Byer™, Dansk Arkitektur Center: