Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nr 2 November, 2010 TEMA: It og nye læringstilgange

10. November 2010

Det, vi lærer i dag, er ikke det, vi skal kunne i morgen

Er der overensstemmelse mellem det eleverne lærer i dagens skolesystem og de kompetencer fremtidens samfund har brug for? Videnskabsformidler Peter Hesseldahl giver her sit bud på hvordan nutidens skolesystem skal tilpasses for at kunne imødegå det 21. århundredes komptetencer.

Af Peter Hesseldahl, forfatter og videnskabsformidler i Universe Fonden

19
Illustration: Mads Laurids Petersen

Det 21. århundredes kompetencer er et stort emne, men man kan undersøge det ud fra en figur, der ikke er mere kompliceret end at den kan kradses ned på en serviet.

Man tegner to kasser. Den ene kasse rummer det, vi lærer i skolen i dag. Den anden kasse rummer det, vi skal kunne i morgen. De to kasser overlapper  for det meste – selvfølgelig, det er jo ikke som om at dagens skolesystem er fuldstændig uanvendeligt i forhold til fremtidens krav. Det interessante er snarere, hvor meget de to kasser er forskudte. I hvor høj grad er der forskel på det, vi lærer i dag og det, vi skal kunne i morgen? Og hvad kan vi gøre for at formindske det gab?

I første omgang handler det om at forstå hvilke fremtidige kompetencer, der ikke er dækket af nutidens skolesystem.
De kommende årtier ser ud til at blive præget af omfattende og grundlæggende forandringer – teknologisk, kulturelt, økonomisk og miljømæssigt.

På det helt overordnede niveau er der især 6 områder, hvor vi har brug for nye typer af kompetencer:

  • Den fortsatte sammensmeltning af den fysiske og den virtuelle virkelighed. En ekstremt digitaliseret verden har andre spilleregler og byder på andre muligheder, og det er afgørende at kunne udnytte dem fuldt ud og ubesværet.
  • Den fortsatte globalisering ælter kulturer, økonomier og politik sammen, hvad enten vi vil eller ej. Fokus og magt rykker væk fra USA og Europa, og kunsten bliver at bruge den større mangfoldighed som en ressource, snarere end en trussel.
  • Videnskabelige discipliner og traditionelle faggrænser opløses og kombineres på nye måder. Der vil være behov for forståelse på et mere overordnet og systemisk niveau for at kunne handle i forhold til mere sammensatte og komplekse problemstillinger.
  • De stadig mere påtrængende klima, miljø- og ressourceproblemer, vil fordre en form for ”eco-litteracy”; en dyb forståelse for miljømæssige sammenhænge og størrelsesforhold, og ikke mindst for konsekvenserne af vores handlinger i forhold til dem.
  • Vi får større mulighed, og dermed større ansvar, for at holde os sunde. Indsigt og forståelse i ens egen krop og velbefindende vil være en vigtig del af fremtidens velfærd – og det vil have stor økonomisk betydning.
  • Endelig er der det, man kan kalde et mindset; individets indstilling og selvforståelse i forholdet til samfundet. Det er en væsentlig, men lidt overset funktion, at skolen socialiserer os. I netværkssamfundet bliver værdier som kreativitet, foretagsomhed, nysgerrighed, ansvarlighed og initiativ langt vigtigere end i industrialderen.


Udfordringen er så at få de typer af kompetencer integreret i undervisningen – og det er næppe den traditionelle undervisningsform, der er den mest effektive og egnede til dét.

Hvis vi lige vender tilbage til figuren på servietten igen, er det også interessant at undersøge feltet af emner, som vi lærer i dag, men som ikke er relevante fremover. Hvad kan vi undvære? Er der områder, der ikke er værd at bruge ressourcer på længere? Er der ligefrem viden, metoder og opfattelser, som er uhensigtmæssige og fastholder os i et forældet verdensbillede?

Figuren er simpel, men den er ekstremt vigtig. Viden og kompetence er Danmarks vigtigste ressource. Det er afgørende, at vi vedligeholder, styrker og fornyer den indsigt og innovationsevne, der er grundlaget for vores fremtidige velstand og velfærd.

Peter Hesseldahl