31. August 2010

Fremtidens førerløse fartøjer

Af Lisbeth Lyngse, journalist

Lufthavne har et stort behov for at flytte mange mennesker hurtigt fra sted til sted. Fra parkeringspladser til terminaler, og fra en terminal til en anden. Derfor har lufthavne ofte været i front, når det gælder ny teknologi og persontransport. Det gælder også Personal Rapid Transit (PRT), som er en form for individuel kollektiv transport.

Heathrow Lufthavn i London åbner i løbet af dette efterår en PRT bane, der skal transportere de flyrejsende fra den nye terminal 5 til parkeringspladserne. Der vil være 18 vogne - såkaldte pods – som hver har plads til fire passagerer. Vognene kommer, når de bliver tilkaldt og kører med det samme, så man er ikke underlagt en køreplan. De og drives af en el-motor og kan køre 30 km/t. Når man ankommer til bestemmelsesstedet, venter vognen på de næste passagerer, eller kører hen, hvor den bliver tilkaldt.

Men podsene kan ikke sættes ind hvor som helst. De er nødt til at køre på en bane - såkaldte “guideways”, der er særlige betonspor, hvor sensorer forhindrer, at de bumper ind i kanterne. Banen bygges af Advanced Transport Systems, og det er naturligvis deres ambition at få systemet ind i storbyer. Men da det kræver en bane, er det ikke så smart, som de førerløse taxaer, som Tjekkiske Kubik Design har leget med ideen om at fremstille.

Kubik har kun lavet designet, men i Masdar City, som er en ny by i Abu Dhabi, er man gået skridtet videre. Her har man en form for PRT ligesom i Heathrow, men hvor man i Heathrow kører på en bane, kan man i Masdar City selv bestemme, hvor man vil køre hen. I første fase af projektet køres der kun på en fast rute, men efterhånden som byen bliver udbygget, vil der komme 85 stationer, hvor man kan tilkalde en taxi og derfra kan man frit vælge, hvor man vil hen.

Sikre biler uden fører

DARPA, som er det amerikanske forsvarsministeriums udviklingsafdeling, holder hvert år en konkurrence for selvkørende biler. Det kan man se på film på nettet. Gør man det, tror man ikke, at førerløse biler er mere sikre en dem med fører, men det er de faktisk, og i Japan er man netop nu i gang med at teste systemer, der kan afværge sammenstød og sikre en hensigtsmæssig kørsel.

Intelligent Transportation System, hedder systemet, der i løbet af et par år skal gøre de japanske gader mere sikre. Udgangspunktet er, at så mange processer som muligt skal automatiseres under kørsel. Derfor har man installeret en række sensorer og computersystemer i omkring 30 forskellige biler. Der er kollisionssikring, sensorer, der sikrer at man standser for rødt lys, og kameraer, som holder øje med vejskiltene og tilpasser kørslen efter dem. Og så er der varsling for udrykningskøretøjer.

Systemet er blevet testet på lukkede baner, men nogle af funktionerne er allerede installeret på vejene omkring Tokyo. Testbilerne tæller alt fra Mazda til Mercedes, så systemet er på vej til Europa og USA inden for en overskuelig fremtid.

Fremtidens ubemandede fly flyver 5 år uden at lande

Ubemandede fly – og ubemandede køretøjer i det hele taget - bruges i vid udstrækning militært. Både til overvågning og direkte i kamphandlinger. Men de nuværende modeller har begrænset flyvetid og rækkevidde, og der bruges mange kræfter på at gøre dem klar til start igen efter en landing.

Derfor arbejder det amerikanske forsvarsministeriums udviklingsafdeling DARPA på programmet Vulture, der skal udvikle et ubemandet overvågningsfly, der kan holde sig flyvende i mere end fem år. Flyet skal holde sig flyvende i en højde af 60.000 til 90.000 fod, det skal kunne medtage en last på 500 kg og levere 5kW elektricitet til elektronikken ombord. Det må ikke være atomdrevet, så energikilden bliver brændselsceller eller solenergi. Det nye ved Vulturen er, at den i modsætning til en traditionel satellit – der er i kredsløb om jorden - kan opholde sig konstant over et mindre område, som f.eks. en slagmark, eller bevæge sig langsomt gennem en krigszone og sende observationer. Lavtflyvende spionsatelitter flyver hurtigt hen over det område, de skal dække, og vulturen kan dermed give langt mere stabile oplysninger.

Designet ligger endnu ikke fast, men man forestiller sig en af tre løsninger: Et ultrastabilt fly, der ikke kræver vedligeholdelse, et modulært system, hvor enkeltdele kan vende tilbage for at blive repareret eller et fly, som kan vedligeholdes i luften. Det varer dog et stykke tid, før vi ser den første testflyvning. Først i 2012 forventer man at have en prototype klar, der kan holde sig flyvende i 3 måneder.