Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Nr 3 October, 2011 TEMA: Test dig selv

17. October 2011

Et område i stor udvikling

Aflæs din helbredstilstand her og nu, hjemme hos dig selv eller på arbejdet og lige når du vil. Du kan i dag teste din krop for en række sygdomme, lidelser, skavanker og tilstande med små simple apparater eller teststrips, der kan købes på apoteket og over internettet fra onlinebutikker i Danmark og hele verden. Test til hjemmet eller selvtest var indtil for nyligt primært graviditetstest og blodsukkertest, men området er inde i en hastig udvikling, og de seneste år er en lang liste af selvtest kommet til. 

Af Af Rasmus Kragh Jakobsen

På den internationale messe for medicinalindustrien, MEDICA, der afholdes i Düsseldorf i Tyskland hvert år (16.-19. november 2011) har testene siden 2003 fyldt mere og mere, siger Martin-Ulf Koch, pressechef hos MEDICA.»Det er et marked, der boomer,« siger han og fortæller, at der i dag er mere end 100 forskellige markører, man kan teste på sig selv og i en ny artikel opgør MEDICA det europæiske marked alene til en værdi på ca. 3 mia. Euro. Heraf udgør blodsukkertest og apparater til diabetikere den største andel, men det er næsten kun fantasien som sætter grænsen for, hvad man kan måle nu og i den nære fremtid. De mange varianter af graviditetstest er udvidet med ægløsningstest, overgangsaldertest, sædkvalitetstest og dertil kommer en række sygdomstest lige fra blærebetændelse og halsbetændelse til alvorlige sygdomme som hepatitis C, HIV/AIDS og flere kræftformer. Der er allerede systemer, som kobles direkte til telefoner som iPhone og giver mulighed for at følge og kommunikere ens egne vigtige sundhedsdata som temperatur, blodtryk og vægt. Forskere afdækker hele tiden nye muligheder og noget af det seneste er, at niveauet af hormonet cortisol kan afsløre om man er på kanten af "burn-out" (stress og udmatningsdepression).Udviklingen er bla. båret af et ønske om at være proaktiv for sin egen sundhed og leve et raskt liv længere. Tanken er, at jo tidligere man opdager problemer des større er chancen for at kunne forebygge og undgå, at en sygdom udvikler sig. Dertil kommer, at befolkningen bliver stadigt ældre, hvilket betyder flere kronisk syge, som kan have gavn af at følge og regulere deres tilstand. 

Der kommer flere selvtest

Ifølge en undersøgelse af Statens Institut for Folkesundhed lever knap 40 pct. af den voksne befolkning eller 1,7 mio. mennesker i dag med kronisk sygdom i Danmark, tallet forventes at runde 2 mio. indenfor en kort årrække. De fleste er vokset op med mange behandlingsmuligheder og må forventes at ville søge viden og tage ansvar for deres eget helbred snarere end passivt se til, at de bliver syge. Præcis hvor hurtigt selvtest markedet udvikler sig i Danmark er imidlertid vanskeligt at få tal på. »Jeg kan oplyse dig om, at Lægemiddelstyrelsen ikke registrerer, hvor mange selvtests, der bliver solgt på det danske marked, og dermed kan vi ikke sige noget om, hvordan udviklingen er,« svarer akademisk sagsbehandler i Lægemiddelstyrelsen, Julijana Jovanikic, i en email. Lægemiddelstyrelsen er den tilsynsførende myndighed på området i Danmark. 

Hos Nomeco, der betegner sig som »den foretrukne lægemiddelgrossist for apotekerne« og bl.a. leverer selvtest får man et tilsvarende svar: »Vi har ikke rigtig nogen tal, fordi vi indberetter ikke vores salg af den type produkter noget sted,« siger sortimentschef Dorte Taunø. Hun mener dog, at apotekerne er påholdende med at tage selvtest ind og at udviklingen primært sker på internettet.Det er også internettet sundhedspolitisk medarbejder Sine Jensen fra Forbrugerrådet peger på: »Når vi går ud på alle mulige hjemmesider, kan vi se, at der er rigtig mange af dem og at der hele tiden kommer nye tests.«I en artikel i Berlingske Tidende fra 27. februar 2010, har otte udbydere anslået, at efterspørgselen på deres internetprodukter stiger med ca. 15-20 pct. om året.Og blandt læger og patientforeninger er der bred enighed om, at selv-test er noget vi kommer til at se meget mere til.

»Dem vi har snakket med, som kender til området ved, at der vil komme flere af de her tests, fordi det er noget, som bliver efterspurgt, så der vil være et marked,«

siger Sine Jensen.

Chefkonsulent i brancheorganisationen Danske Patienter Annette Wandel siger: »Det er et tog der kører. Graviditetstests ligger nede på Føtexs hylde nu. Det gjorde de altså ikke for 5 år siden.«

Selvtest er en del af danskernes hverdag

De mest kendte selvtest herhjemme er graviditetstest, blodsukkertest og blodtryktest, men selvtest er mange ting lige fra et termometer og små apparater over blod- og urin-strimler til analyser af ens arvemateriale. De fleste test er dog in vitro-diagnostiske tests (IVD tests), som analyserer spyt, urin, sved eller blod for bestemte stoffer. Et eksempel på en af de mest udbredte nye test er ægløsningstest, som er blevet populær blandt unge par, der planlægger familieforøgelse. Lidt ligesom graviditetstest analyserer testen tilstedeværelsen af et hormon (luteiniserende hormon) i urinen hos kvinder, der frigives i forbindelse med ægløsningen og dermed kan man forudsige, hvornår chancen for at blive gravid er størst. Udebliver menstruationen vil kvinden ofte vide hurtigst muligt om der er et barn på vej og så tager man graviditetstesten.På den måde kan selvtest være centrale for, hvordan mennesker i dag griber muligheden for at tage kontrol over deres eget liv i stedet for at lade tilfælde råde.Andre selvtest har revolutioneret hverdagen for kronisk syge, det gælder bl.a. koagulationsmålere for patienter på blodfortyndende medicin og blodsukkertest for diabetikere, der i mange tilfælde tillader patienten at leve helt normalt. Succesen er så stor, at diabetes generelt i befolkningen er misforstået som noget relativt mildt, selv om sygdommen faktisk er særdeles alvorlig. 

Narkotest har ikke slået igennem på det danske marked

En anden type selvtest, er narkotest, der er verdens mest solgte hjemmetest, som nogle forældre synes kan være fin at bruge til at spore euforiserende stoffer som hash, kokain mm. i barnets spyt eller urin. Men testen har indtil videre været et flop herhjemme. »De sælges i millionvis i andre lande, men i Danmark er det mildest talt begrænset,« siger Thomas Berg fra Medigroup, som står bag hjemmetest.dk og sælger test til bl.a. apoteker og Matas. »Jeg tror ikke forbruget af euforiserende stoffer er anderledes end i andre lande. Men her i landet er det tilsyneladende ikke "ok", at forældre tester deres børn.«Det er heldigt mener almen praktiserende læge Gregers Hansen-Nord, som siger, at »testen kun giver problemer og ødelægger den tillid, der evt. kan være.«

Teknologien er foran den biologiske viden

En anden type test, der falder lidt ud er gentest og screeninger af hele ens arvemateriale, hvor firmaer som decodeme.com og 23andme.com tilbyder at skanne ens arvemateriale for op mod 100 forskellige træk. Resultaterne bygger på undersøgelser af patienters arvemateriale, hvor man så at sige sammenligner sit eget arvemateriale med mennesker, der har udviklet en sygdom, og dermed får en statistisk risiko vurdering. Hvor ligger man i forhold til befolkningen generelt, hvilket i sig selv ikke siger om man vil eller ikke vil udvikle en bestemt sygdom, men dog kan henlede ens opmærksomhed på mulige problemer man kan forebygge. I dag har den slags test begrænset værdi, men som opfinderen bag flere af de centrale DNA-teknologier, Jonathan Rothberg fra firmaet Ion Torrent, siger, er teknologien foran den biologiske viden.»I dag kan vi fortælle dig om ca. 200 gener indenfor cancer eller 1.000 gener om dine risici for sygdomme, men der vil gå 5-10 år før vi kan fortælle dig om alle dine ca. 25.000 gener,« siger Jonathan Rothberg.

Selvtest kan føre til bedre folkesundhed

Endelig er der en lang række IVD selvtest, som tester for et bredt spektrum af sygdomme som fx podagra (urinsyretest), leddegigttest, kolesteroltest, nikkelallergitest, hepatitis B og C, syfilis, klamydia, gonoré, HIV/AIDS samt bryst-, tarm- og prostatakræft mfl.Alle sammen test der giver mere frihed til at bestemme, hvornår og hvordan man vil have oplysninger om sin egen tilstand. Man kan tage testen diskret i fred og ro uden at skulle besvære sig med at bestille tid hos lægen og konfronteres med noget, man måske hellere vil vide alene. Testene kan måske også være med til, at folk søger læge før og når at fange et problem som fx sukkersyge i opløbet. Dermed kan selvtest tænkes at føre til bedre folkesundhed, mere autonomi og højere livskvalitet og måske en bedre samfundsøkonomi. Fordelene og ulemperne ved selvtestene er meget afhængige af den enkelte test og hvad der testes for, men generelt er læger og fagprofessionelle bekymrede for en udvikling, hvor borgere kan komme til at sidde alene derhjemme og skulle tage stilling til meget alvorlige spørgsmål.

Ingen test er 100 pct. sikke

Et væsentligt problem med testene er, at ingen test er 100 pct. sikker og alle test giver både falske negative og falske positive svar. Det betyder fx, at forældre kan stå med en positiv narkotest selv om barnet ikke har taget nogen stoffer. Eller omvendt at man kan få at vide, at man ikke har HIV/AIDS selv om man faktisk er smittet med HIV og vil udvikle sygdommen samt udgøre en risiko for andre.Det nok største problem er, at markedets regulering, der betegnes som næsten ureguleret, så forbrugeren reelt ikke ved, hvad kvalitet man får i en selvtest og fx kan der være dårlige og misvisende vejledninger. Den britiske søsterorganisation til Forbrugerrådet, Which?, peger fx på, at vejledningerne ofte er skrevet i et uforståeligt sprog og undlader at beskrive ting, der kan påvirke testen, som fx at et måltid lige før en blodsukkertest påvirker blodsukkerniveauet eller, hvordan man skal tage en afføringsprøve. De finder også, at selvtestene kan være svære at bruge og havde fx problemer med at få nok blod fra prik i fingeren med det instrument, der fulgte med en prostatatest, hvilket kan gøre testen ubrugelig.

Mål dine sundhedstal med iPhone, iPad eller iPod

Skal man bruge den store MEDICA messe som pejlemærke bliver det næste store indenfor selvtest små mobile apparater, der kan måle flere ting. Et eksempel på fremtidens »mobile sundhed« blev lanceret af det tyske teleselskab Deutsche Telekom i august i år, hvor man via et produkt kaldet VitaDock fra Medisana sammen med en iPhone, iPad eller iPod hurtigt kan måle, evaluere, gemme og kommunikere sine sundhedsdata. I øjeblikket er det blodsukker, temperatur, vægt, blodtryk og puls som kan måles direkte og fx fremvises, når man er til lægen eller til ens træner, hvis man er atlet. Lidt længere ude i fremtiden tegner sig allerede såkaldte lab-on-a-chip maskiner, der potentielt vil kunne analysere et væld af biologiske markører. Forskere fra Center for Systems Biology ved Massachussets General Hospital i USA fremviste i februar i år fx en mikro NMR-maskine (Nuclear Magnetic Resonance), der ikke fylder mere end en kaffekop, men kan analysere kemiske strukturer, som ellers kræver et højt avanceret kemisk laboratorium. Forskerne demonstrerer, hvordan apparatet ved at analysere fire biologiske markører kan diagnosticere om en mistænksom knude er kræft. Resultatet rammer plet med 96 pct. nøjagtighed og til sammenligning er standard patologiske undersøgelser 74-84 pct. nøjagtige.Så meget tyder på, at vi kun lige har set de første spæde skridt af en selvtest fremtid.

Foto: Cecilie Neumann Hansen