Nyt digitalt temanummer seks gange om året. Til eksperter, fagfolk, politikere og den almindeligt interesserede borger

Teknologirådet
Teknologidebat
Nyt fra rådet
23. January 2012
Teknologirådet -

Teknologirådet koordinerer PACITA - Parliaments and Citizens in Technology Assessment. Projektet er finansieret af EU's 7. rammeprogram. Projektet løber over 4 år med partnere fra 15 europæiske lande frem til projektets afslutning i april 2015. I projektet arbejder etablerede PTA institutioner som Teknologirådet sammen med forskningsinstitutioner i Syd- og Østeuropæiske lande, der ikke har en parlamentarisk forankret teknologivurderingsinstitution.

>>
23. January 2012
Teknologirådet -

Hvordan skal Danmarks indsats over for vores biodiversitet se ud? Det skal 200 borgere tage stilling til, når de mødes den 28. januar 2012 i Odense for at hjælpe Miljøministeren med at udstikke retningen for indsatsen.

>>
20. October 2011
Teknologirådet -

Projekt om tingenes internet. Indtil de seneste år har internettet været begrænset til internetbrowseren på en computer, men med stadigt mindre netværksmoduler og øget processorkraft breder internettet sig nu til stadigt flere og mindre enheder. 

>>

Vis Alle

Teknologi kort
Technology Review - 20. October 2011
Proteser der kan føle - Et studie ved Duke University Medical Center har taget et skridt mod at udvikle protester, der kan bevæge sig med tankens kraft og samtidig mærke, hvad det rører ved. >>
Technology Review - 20. October 2011
Silikonebatterier med 30 % længere levetid - Elektroder i lithium-ion batterier, der er bundet sammen på en ny måde kan forlænge levetiden på batterier op til 30 %. >>
Technology Review - 12. October 2011
Tv der kender dine vaner - For under 500$ er det muligt at købe et tv, der ud fra de programmer du ser, kan tilpasse internetsider og reklamer til dine interesser.  >>

Vis Alle

Kort Nyt 20. January 2011 6 emner til...

6 emner til Teknologirådets arbejdsplan 2011

Projektemner for 2011 er:

 

· Energiproducerende bygninger og deres samspil med energiforsyningssystemet
Projektet skal arbejde med at vurdere byggesektorens udvikling af energineutrale og/eller energiproducerende bygninger baseret på energibesparelser og om vedvarende energiproduktion i den enkelte bygning kan bidrage til en fremtidig bæredygtig udvikling.

· Borgerens engagement i energiforsyning og forbrug
Skal man tænke udbygning af vedvarende energiforsyning centralt eller decentralt? Hvordan kan lokal energiforsyning indgå i produktion og forbrug i det eksisterende energinet?

· Sundhedsskadelige stoffer
REACH-direktivet er snart 5 år gammelt og der er opsamlet erfaringer med, hvordan direktivet virker og ikke virker. Fremfor at afvente en fuld implementering af REACH i 2020 kan det give mening allerede nu at rejse en debat om de elementer af REACH som kan være uhensigtsmæssige.

· Danmark som foregangsland – innovation med omtanke?
Projektet skal udvikle en model til at beslutte og målrette store satsningsområder for forskning, investeringer og innovation i Danmark. Modellen skal kunne analysere hvilke områder Danmark kan vælge at være foregangsland på. Foregangsland betyder at der formuleres en ambitiøs vision på et område, der herefter fungerer som driver for forskning, investeringer, innovation, folkelig begejstring og stolthed.

· Langsigtet affaldsstrategi - fra affald til ressource
Affaldsmængderne øges. Samtidig udgør affald en ressource, som med de rette teknologier og systemer kan udnyttes bedre. Vigtige ressourcer går tabt i dag - hvilket vil blive værre i en fremtid, baseret på biomasse. Ny lovgivning og strategi udfordrer affaldshåndteringen og sektoren.

· Privatlivsbeskyttelse i tingenes internet
Flere og flere ting i den fysiske verden bliver forbundet i netværk ved hjælp af sensorer, der kan videresende data. Nogle sensorer kan fx måle patienters fysiske tilstand, nogle kan måle el-forbrug og andre kan registrere bilers bevægelser i trafikken. Mange af disse data vil være personfølsomme og en af de helt store udfordringer i de kommende år vil være at vurdere i hvilket omfang og under hvilke betingelser, vi som samfund vil tillade, at sådanne data samles centralt. Hvornår og hvordan er det for eksempel muligt og ønskværdigt at anonymisere data og hvornår er det ikke? Hvem skal have adgang til de indsamlede data? Og er den gældende lovgivning på området gearet til at håndtere disse udfordringer?